- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Fyrværkerisalg grankes

Økonomiudvalget skal finde frem til, hvorfra i Gladsaxe fyrværkeri skal sælges

Placeringen af fyrværkerisalget ved Gyngemosehallen skabte før nytår offentlig debat, som beskrevet i Gladsaxe Bladet. Debatten tog hovedsageligt udgangspunkt i borgernes sikkerhed og i mindre grad de parkeringsproblemer, som opstillingen af containerne medførte.
Efter henvendelse fra flere bekymrede borgere sendte Pia Skou (V) et forslag til drøftelse i Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalgets (KFIU) møde i tirsdags. Pia Skou foreslog, at ”kommunens idrætsanlæg ikke udlejer parkeringsarealer på parkeringspladsen ved Gyngemosehallen med det formål at sælge fyrværkeri herfra”.
I Gladsaxe Bladet erkendte Idrætsanlæggene, der havde givet tilladelsen, at placeringen var uheldig. Samme holdning udtrykte formanden for KFIU Katrine Skov (A).
Efter en tidligere beslutning i Gladsaxe Byråd overgik retten til at udstede tilladelse til fyrværkerisalg fra Idrætsanlægene til Ejendomscentret. Her var holdningen, at man så slet ikke ville udleje arealer til fyrværkeisalg.
– Men der er i flere år foregået fyrværkerisalg fra arealer i Gladsaxe uden problemer, og det bør fortsætte siger Pia Skou.
KFIU besluttede at løfte sagen videre til Økonomiudvalget, som snarest vil tage stilling til fra hvilke arealer fyrværkerisalget skal foregå i år.