Annonce
Tæt på podiet
Gøthe.jpg
Foto: Steen Gøtsche
4. plads til søskendepar i 24-timers løb i Dubai

Søskendeparret Martin og Nanna Gøtsche fra Mørkhøj deltog i et af de største racerløb, 24 timers løbet i Dubai i weekenden, og det kastede et flot resultat af sig.
Det endte med en fjerdeplads i deres klasse og en samlet placering som nummer 22 blandt de 100 vogne, der var til start.
Martin og Nanna deltog sammen med det tyske motorsportsteam; ARTTHEA SPORT og deres to faste kørere Klaus Werner og Jens Feucht.
De 4 kørere viste sig at passe godt sammen og kæmpede som et rigtigt godt samarbejdet team, som også kunne ses på resultatet, det blev nemlig til en rigtig flot 4. plads i A6 AM klassen og en 22. plads i det samlede løb, ud af 100 deltagene racere/teams.
Teamet var meget tilfreds med resultatet og de modtog også rigtig mange lykønskninger efter løbet, ikke mindst fra de mange konkurrenter. Klassen som teamet stillede op i, var A6-klassen som er den gruppe af biler som er de højest ydende og består blandt andet af Mercedes SLS, Audi R8, Porsche 991, Lamborghini Hurricane m.fl., og det er den samme klasse som teamet stiller op i når løbene i Mugello, Zandvoort, Paul Ricard, Barcelona og Brno bliver afholdt. Her deltager Martin og Nanna også med ARTTHEA SPORT, selvfølgelig under forudsætning af, at sponsoraterne er på plads.
Næste løb er et 12 timers løb i Mugello i Italien 18.-19. marts, hvor kørersammensætningen bliver Klaus Werner, Nanna Gøtsche og Martin Gøtsche.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top