- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Vi skal se mulighederne

Sidste sommer hørte man endnu engang om den omfattende boligmangel til studerende, fra videregående- såvel som erhvervsuddannelser.

I Gladsaxe har vi nogle forholdsvist velkendte kollegier, hvor ventetiden over nogle år også er fordoblet, fra egne erfaringer ved jeg at ungdomsboliger i Gladsaxe eksisterer, de kan dog være forholdsvist godt gemt.
Der er et enormt potentiale for at tiltrække flere studerende til kommunen, men vi skal blive bedre, og udvikle de bolig- og aktivitetmuligheder kommunen tilbyder. Derfor er jeg også glad for den omtale der er, af boligudviklingen i Tobaksbyen, som indeholder ungdomsboliger, og håndværkerforeningens planer for borgernes hus.
Men hvorfor bo, hvis der ikke også er noget at foretage sig, afstanden til København skal ikke være en undskyldning for manglende ungdommelige aktiviteter.
Muligheden for skating ved skøjtehallen og spillestedet, fortrinsvis for unge, ved telefonfabrikken er gode skridt på vejen, men bedre mulighed for lokaler må være et mål, og er det problem jeg hører mest.
Her med to år tilbage af byrådsperioden, er det ting, der fortsat skal arbejdes med, derudover vil jeg følge op på opfordringen til at benytte Hovedbiblioteket som studiested, og gøre opmærksom på den nye studierabat i de to svømmehaller, nu på linje med prisen for pensionister/efterlønnere.
Det er mindre tiltag som kan hjælpe det større på vej, og Gladsaxe er på vej, men det vil kræve en fokuseret indsats for at indløse potentialet.

Jakob Skovgaard Koed, 23 år
Byrådsmedlem (A)