Annonce
De konservatives håbløse kamp imod letbanen
I seneste nummer af Gladsaxe Bladet fortsætter Henrik Sørensen fra de konservative sit partis uophørlige kamp imod letbanen i ring 3. Det er en håbløs opgave.

Ved førstebehandlingen af anlægsloven i januar var den konservative ordfører, Rasmus Jarlov, ude i en svær opgave. Hans parti er med i det trafikforlig, hvor letbanen indgår, og han måtte indrømme, at konservative måtte stemme for letbaneforslaget, når det kommer til afstemning i folketinget. Det er en konsekvens af partiets deltagelse i trafikaftalen. Han sagde, at han vil benytte tiden frem til lovforslagets 3. behandling til at overtale alle de øvrige partier, der er med i forliget, A, V, DF, Ø, R og SF til at løbe fra aftalen og opgive letbanen, men alle de nævnte partier holdt i folketinget fast i deres tilslutning til letbanen, så Henrik Sørensen: De konservatives håb om at forhindre letbanen er en håbløs opgave.

Det eneste, der kan forhindre gennemførelsen af letbanen nu, er, at resultatet af det kommende udbud af opgaven ikke giver et resultat, der kan få budgetterne til at holde, men på nuværende tidspunkt er der ingen der anser det for en alvorlig risiko for projektet.

Letbanen kommer og det må de konservative bilister nok lære at leve med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top