Det koster gratis
Haralds-Bazar-01-06-16.jpg
Sognemedhjælper Sanne Damborg, borgmester Karin Søjberg Holst, kirketjener Inge-Merete Kamel og sognepræst Morten Miland Samuelsen glædede sig over de mange stykker tøj, som man kan hente gratis, men som man også meget gerne må betale for. Foto: Kaj Bonne.
Haraldskirken åbner basar med tøj og legetøj til børn og unge

Når man er enlig mor med fire børn og på kontanthjælp kan det godt være svært – for ikke at sige umuligt – at få tingene til at hænge sammen.
Men nu er der hjælp på vej i nogle retninger.
I søndags åbnede Haraldskirken i Høje Gladsaxe en basar med tøj og legetøj til børn og unge.
-Principielt er alle ting gratis. For vi ved jo, at pengene nogle steder er få. Men det vil være velkomment, hvis brugerne lægger et eller andet beløb, når de henter ting i den lille sal lige ved det store kirkerum, siger sognemedhjælper Sanne Glerup Damborg.
-De penge skal så bruges til diverse arrangementer i menigheden, fortæller hun.
Ideen med en basaren opstod, da der også kom masser af børnetøj til en indsamling til Skur 2.
-Faktisk fik vi 20 sække, og nu kan vi bruge dem i basaren. Hvor man også stadig selv må komme ting, som andre måske kan bruge, siger Sanne Damborg, der vil være i basaren hver tirsdag fra 10 til 15.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top