En romersk legionær i Søborg
Romer-Flemming-01-51-15.jpg
Flemming Kaastrup i sin romerske uniform foran statuen af Julius Cæsar. I væggen sidder en dolk (pugio), og i hånden bærer Flemming sin gladius, et kort svær på 70 centimeter. Foto: Kaj Bonne.
Romerriget fascinerer Flemming Kaastrup, der selv har avet sin romerske uniform

Ostehandler Flemming Kaastrup på Søborg Hovedgade er ”bidt af en gal romer”. Han er medlem af Legio VI Victrix Cohors II Cimbria, der er en skandinavisk gruppe som rekonstruerer historisk udstyr fra Romerriget. Gruppen formidler også viden om Romerriget, den romerske hær samt de romerske forbindelse til Skandinavien. De spiller ikke rollespil, men optræder i forskellige historiske sammenhænge på museer.
– Det startede, da jeg for 30 år siden som dreng var med mine forældre i Rom og så Forum Romanum. Senere var der i en sommerferie noget med romerne i Lejre, det havde min mor læst i Berlingeren. Jeg fik det fulde outfit på og var solgt. Det historiske har altid fascineret mig.
Flemming Kaastrup har selv lavet sit romerske legionærudstyr. Hjelmen lavede han sammen med kammeraten Albert, men skulderstykkerne er en del af udrustningen, som han selv konstruerede. Han hamrede og bankede jernstykkerne og messingbeslagene, så de fik den rigtige form. De er bundet sammen med læderbånd. Flemming har lavet sin såkaldte segmentata efter et originalt fund fra England.
Flemming viste sit udstyr, mens han entusiastisk talte om romerne og deres manglende interesse for Danmark: – De var ikke meget for at gå nordligere end til Rhinen, og så var der mange germanske stammeledere – der var intet centralt hoved, som de kunne hugge af, så det kølnede deres interesse for at søge længere nordpå.

25 års tjeneste
Den romerske storhedstid fra år 0 til år 70 har Flemmings største bevågenhed: – På det tidspunkt var den romerske hær professionel. Legionærerne tegnede sig for 25 års tjeneste, og de lå i træningslejr i de første seks år. Mange af dem var kun i krig nogle få gange, selv om de var med i alle 25 år. En del gik også ind i hæren, fordi de så slap ud af faderens råderet, der overgik til kejseren. Så havde de efterfølgende selv lettere ved at gifte sig med den, de havde lyst til. Når de forlod hæren havde de ofte råd til at købe sig et landsted.
Jeg spurgte til de ”romerske soldater”, der står foran Colosseum i Rom: – Sådan nogle plastikromere, fnyste Flemming, der fremviste nogle af sine mange romerske effekter. Alle har en særlig historie, og Flemming er en god fortæller.
Flemming Kaastrup har naturligvis set alle film og serier: – Hvis man vil lære noget om Romerriget, så er serien ”Rome” den bedste, lyder hans anbefaling.
Romer Flemming 02 51-15
En sømbeslået sandal Man kan godt se inspirationen til nutidens fodboldstøvle.
Foto: Kaj Bonne.

Romer Flemming 03 51-15
En pugio – en romersk dolk.
Foto: Kaj Bonne.

Romer Flemming 04 51-15
Et bælte – cingulum militare – med pung, så værdierne var tæt på legionærens krop. Foto: Kaj Bonne.

Romer Flemming 05 51-15
Et bælte – cingulum militare – med pung, så værdierne var tæt på legionærens krop. Foto: Kaj Bonne.

Romer Flemming 06 51-15
Et halssmykke. Størrelsen snyder lidt, smykket er ikke mere end ca. 2,5 centimeter langt. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top