Fra ildebrand til Kildegården
Fredagsklubben har holdt til nede på Søborg Torv hos Al-Dans.

Efter branden for nogle uger siden stod klubben pludselig uden tag over hovedet. Klubben skulle jo køre videre. Vi henvendte os til ældrekonsulent Ea Elsborg, der havde flere forslag og ideer, men man skulle også tage hensyn til det trafikale. Til sidst faldt valget på Kildegården. Vi er taknemlige for, at vi har fået tag over hovedet. Der er nogle arrangementer, vi har været nødt til at aflyse. Det må der være fuld forståelse for. Klubben og vi frivillige hjælpere vil sige Kildegården tak -ikke mindst til Bente Klausen og hendes personale for den hjælp og modtagelse, vi har fået, da det så sortest ud. Medlemmerne skal også have tak. Den ånd, vi havde nede i Al-Dans, skal vi ved fælles hjælp køre videre.
Jørgen Kondrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Gladsaxebladet
www.gladsaxebladet.dk
Top