- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Integrationsrådet holder faktisk møder

I Gladsaxe Bladet kunne man i uge 4 læse et karsk indlæg om Integrationsrådet i Gladsaxe.

Henrik Sørensen foreslår rådet nedlagt, bl.a. fordi rådet ikke har holdt møder i 1 år og at medlemmerne ikke tager deres opgave seriøst.
Henrik Sørensen tegner et billede af flygtninge og indvandrere med manglende integrationsvilje, kriminelle, undertrykkelse og tvangsgifte. Henrik Sørensen giver udtryk for, at Integrationsrådet i Gladsaxe burde løse disse problemer.
Til Henrik Sørensens orientering er rigtig mange flygtninge og indvandrere hverken kriminelle eller mangler integrationsvilje. Medlemmerne af Integrationsrådet tager deres opgave seriøst og har holdt møder hele året. Alle referater er tilgængelige på Gladsaxe Kommunes hjemmeside, og afspejler rådets mange opgaver – bl.a. høringssvar til byrådet, opfølgning på bolig-, uddannelses-og jobområdet, via møder og repræsentanter. Rådet består af 10 medlemmer, hvoraf 4 er fra boligområdet, idrætsforeninger, Skolerådet og SSP, 2 byrådsmedlemmer og 4 frivillige borgere med engagement i integration.
Rådet er medarrangør af den årlige kulturfestival, hvis formål er at styrke mangfoldighed, fremme inklusion og styrke det kulturelle rodnet.
At sikre en god integration af flygtninge og indvandrere kræver vist mere end et Integrationsråd. Det må være et fælles ansvar! Rådet ser i øvrigt en positiv udvikling i Gladsaxe (integrationsbarometret).
Vi i rådet vil arbejde videre

På Integrationsrådets vegne
Isabella Mørch