Talenter slog til
God træningskamp af Bagsværd

Bagsværds senior 1 spillede første træningskamp ude mod Nivå-Kokkedal. Bagsværd vandt 6-1.Det var en kamp, hvor Bagsværd skulle prøve at spille de nye U19 spillere ind. Det var derfor et forandret Bagsværdhold med en ny firebackkæde og tonye spillere på kanterne i forhold til sidste sæson. Første halvleg endte 2 – 1 til Bagsværd efter holdet havde været bagud 1 – 0. I anden halvleg var der ikke tvivl om resultatet og Bagsværd scorede yderligere fire gange. Patrick Markussen som suverænt var banens bedste spiller lavede hattrick, Benjamin Bentsen nettede to gange og Jeppe Mathiasen nyoprykket fra U19 scorede et mål.
-Vi fik spillet en fin træningskamp, hvor vi fik nogle meter i benene. Vi fik vist, at der er meget fart i holdet, og vi fik lavet 6 mål. Sidste sæson havde vi problemer med at score nok, så det var fint at lave 6. Yderligere var det positivt, at det var de spillere, som skal være kampafgørende for os i sæsonen der scorede de 6 mål. Vi spiller næste træningskamp i marts måned, siger Bagsværds træner Flemming Bockelund.
.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top