Talentfulde taekwondo-kæmpere
taekwondo2.jpg
Forældrene bakker op om deres afkom, så det bliver en familiebegivenhed at tage til stævner. Foto: Lents Taekwondo.
Tre guldmedaljer til Gladsaxe ved Talent Cup

Klubbens formand – Thomas Suski vandt overlegent guld i gruppen Individuel Herrer under 50 år, foran Thomas Engell fra Roskilde og Thomas Jørgensen fra Rødovre.

Stortalentet Johan Hollederer, som blev Nordisk Mester for et par uger siden, vandt guld i Synkron Junior Herrer disciplinen sammen med makkerne Danish Hameed fra Rødovre og Emil Nørby fra Risskov. Johan vandt ligeledes en bronze medalje i en hård gruppe – Individuel Junior Herrer.

Debutanten Amalie Petersen leverede en meget sikker præstation og vandt sin første medalje, og det blev intet ringere end guld i Individuel Piger under 14 år. Super flot resultat ved Amalies første stævne.

Alt I alt, blev det en medaljehøst på 3 guld og 1 bronze medalje til Gladsaxe Taekwondo Klub ved Talent Cup 2016, som klubben kan være meget tilfredse med.

Holdet bliver til dagligt trænet af tidligere Europamestre – Edina & Lisa Lents. Den sidstnævnte deltog som dommer ved årets Talent Cup.

Næste stævne der venter holdet er Esbjerg Plus Cup 2016, som bliver afholdt i slutningen af februar.

Kunne du tænke dig at prøve kræfter af med Taekwondo, kan du læse om træningstider på

www.samheon.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top