Annonce
5. b var de bedste
Cyklister-10-161.jpg
Politiinspektør Erik Radmer Jensen fra Vestegnens Politis trafikafdeling og borgmester Karin Søjberg Holst havde fornøjelsen af at hylde eleverne fra 5. b og komme med mange rosende ord til de øvrige elever, der også havde gjort det flot. Foto: Kaj Bonne.
Elever fra Buddinge Skole hædret for at cykle meget – og sikkert

Eleverne fra 5. klasserne på Buddinge Skole var samlet i kantinen onsdag morgen. Spændingen skulle udløses. For en af klasserne havde klaret sig bedst i konkurrencen ”Alle børn cykler” hvor det gælder om at cykle mange kilometer – med cykelhjelm.
Og der var vild jubel, da borgmester Karin Søjberg Holst (A) kunne fortælle, at 5. b havde klaret sig bedst i konkurrencen, der fandt sted i september.
Jublen blev bestemt ikke mindre, da to af eleverne blev bedt om at repræsentere klassen og komme op til borgmesteren og politiinspektør Erik Radmer Jensen for at modtage en check med et pålydende på 1.000 kr.
-Den kan I vist godt få en god fest for i klassen, sagde borgmesteren.
Konkurrencen har efterhånden 15 år på bagen og efter en spæd start med 10 deltagende klasser er man nu oppe på 85 klasser lokalt, så der er hård kamp om at komme til tops.
Erik Radmer Jensen talte om hvor sundt der er at cykle. Både når det gælder den rent fysisk del, men også den del hvor hjerne fungerer bedre. Og om ta man skal overholde færdselsreglerne og tænke sig godt om og på at være så synlig som muligt i trafikken. Der er ca. 17.500 trafikuheld med cyklister involveret hvert år i Danmark, og det tal må meget gerne blive langt mindre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top