Dagli Brugsen Mørkhøj gør klar til jubilæum
DagliBrugsen-11-16.jpg
Henry Simonsen og Aase Schack (t.v.) forlod bestyrelsen og blev afløst af Henrik V. Pedersen og Kamal Afandi (t.h.) Bestyrer Casper Andersen og formanden Jens Lindblom sagde tak til de afgåede og velkommen til de nye. Foto: Kaj Bonne.
Gode resultater i det forgangne år

Formanden Jens Lindblom kunne byde 45 veloplagte deltagere velkommen til årsmødet i Dagli Brugsen
Formanden omtalte i sin beretning bl.a. andet Coops 150 års jubilæum og de aktiviteter man fra central hold i Coop arbejder med, herunder lancering af flere retrovarer i løbet af efteråret og omtalte ligeledes ombygningen af butikken som fandt sted for godt et år, siden, hvilket er blevet positiv modtaget af kunderne. Ligeledes arbejdedes der på at markere Dagli Brugsens Mørkhøjs 60.års jubilæum.
Casper Andersen kom i sin beretning omkring butikken ind på de tanker og ideer han har for butikken fremadrettet, og takkede for den positive modtagelse han har modtaget i forbindelse med sin start som uddeler i Mørkhøj.
Efter enkelte spørgsmål gik man over til valgene, hvor Aase Schack Simonsen og Henry Simonsen efter mange års arbejde i bestyrelsen havde valgt at stoppe, derudover havde Peter Nielsen valgt at forlade bestyrelsen,
Det gav genvalg til Bente Lindblom for et år samt nyvalg til Henrik V. Pedersen og Kamal Afandi – begge for to år.
Jens Lindblom sluttede med at takke Aase Schack Simonsen og Henry Simonsen for deres store arbejde for Coop i almindelighed og butikken i særdeleshed og overrakte dem hver en gave fra butikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top