Annonce
Præstetanker uge 11
-

Opstandelse

Det er påske og påsken er den kristne kirkes store højtid, hvor vi fejrer Jesu lidelse, død og opstandelse.
På søndag er det Palmesøndag. Den har navn efter hvad der skete i Jerusalem for mange år siden, at Jesus red ind i byen på et æsel. Folkeskarerne hyldede ham ved at skære grene af træerne og sprede dem på vejen.

I evangeliet hører vi om, at Jesus har opvakt Lazarus fra døden. Han sidder nu til bords sammen med sine søstre Maria og Martha. Han lever, som han levede før døden.

Hvornår opvækkelsen af Lazarus er sket, det siges der intet om i evangeliet. Skal der gættes på noget, så må det ud fra skildringen vi har i Johannes evangeliet været tæt på påske, den sidste påske Jesus fejrede på jord.
Måske en måned før, hvad ved jeg. Det er i hvert fald klart ud fra evangeliet, at Lazarus huskes, fordi Jesus opvakte ham fra de døde.

I Bethania fremviser man i dag en meget gammel grav, som siges at være Lazarus` måske er det rigtigt, måske ikke, Hvem ved.

Men man har også fundet en anden grav i Betania. Under et jordarbejde kom man ned til en krypt, som viste sig at være et kristent kapel fra kirkens første århundrede. Med grave. Og ved en af de grave fandt man en ældgammel indskrift som man efter meget besvær til sidst fik tydet:
Der står : ”Herre vor Gud, som opvakte Lazarus fra de døde, kom også din tjener Asklepios i hu, og Ognionion, din tjenerinde.”

Dette er et vidnesbyrd om at tro på en opstandelse af døde, men at det også rent fysisk skete for Lazarus, sådan som det også skete for Jesus.

Jesu opstandelse er en vigtig begivenhed og grundlæggende for den kristne tro. Her tænkes der på den fysiske opstandelse. Var den ikke sket, eller at døde opstår, så var han(Jesus) for længst glemt og borte.
Hvis det var tilfældet at et menneske da havde sat sin lid til Jesus, som altså ikke var opstået fra de døde, så var det ynkværdigste af alle mennesker.

Men siger Paulus: ”nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af de hensovede” .
Jesu opstandelse forjætter at der vil følge flere efter ham. Alle der tror på ham.

Peter Friis Olesen
Sognepræst v. Buddinge kirk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top