Ruten er rettet ud
Gladsaxeløbet-089-23-14.jpg
Kurt Vang Jensen er en god speaker og en kapacitet, når det gælder om at lægge en rute, og det forbedrer Gladsaxeløbet væsentligt fra i år. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxeløbet langt mere løbervenligt i år

Erfaren mand er som bekendt god at gæste. Gennem mange, mange år har Kurt Vang Jensen været involveret i nogle af landets førende motionsløb, og nu er han også speaker ved Gladsaxeløbet. Og det har ført til, at Gladsaxeløbet i år 29. maj bliver den hidtil mest løbervenlige udgave.
For Kurt Vang Jensen kom med nogle forslag til nye løberuter, så antallet af sving er skåret dramatisk ned. Det får især betydning for distancerne 5 km og 10 km. For en nemheds skyld løbes 10 km ruten bare to gange på 5 km ruten.
Arrangørerne af løbet – FIG, Nordea og Gladsaxe Bladet – blev meget klogere efter at have evalueret på løbet i 2015, hvor man for første gang løb i området omkring Gladsaxe Stadion. 2 km ruten var upraktisk, så den er nu lavet om, så den er meget mere fremkommelig. Og så kan der altså løbes igennem på de længere ruter. der også går over bag Høje Gladsaxe.
-Vi arbejder i disse dage på højtryk med at få de sidste praktiske detaljer omkring tilmeldingen på plads. Det kommer til at ske elektronisk, fortæller Per Seier. Der er generalsekretær i FIG.
-Det vil gøre det meget lettere for alle parter. Skulle der være enkelte, der ikke kan tilmelde sig på den måde, så bliver der dog også mulighed for at melde sig til ved at betale med kontanter.

Top