Så er de i gang
Mørkhøjvej-Broen-01-10-16.jpg
Der lægges beskedent ud, inden man går i gang med de store ting. Foto: Kaj Bonne.
Brorenovering på Mørkhøjvej frem til september

Det vil give masser af irritation hos trafikanterne, der kan se frem til diverse forsinkelser, men arbejdet skal laves, og så må man bide i det sure æble.
Den aldrende vejbro på Mørkhøjvej, der går over Fæstningskanalen ved Vestvolden, skal nu gennemrenoveres, så den kan holde mange år endnu. Blandt andet skal broens rækværker og fugtisolering skiftes, og bæreevnen skal forbedres.
Københavns Kommune begyndte arbejdet i den forgangne uge og forventer at være færdige med udgangen af september 2016.
Frem til maj måned vil der være mindre plads på broen at færdes på, men både biler, busser og bløde trafikanter kan fortsat passere. Fra maj til september vil broen være lukket for trafik (med undtagelse af cykler og fodgængere). I denne periode bliver busserne 200S og 166 omlagt ad Novembervej, og de nærmeste busstoppesteder kommer til at ligge ved Novembervej og Frederikssundsvej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top