Talenterne strøg helt til tops
cricket.jpg
Matin Mazloumi, Usman Kiyani, Abubakr Ghaffer, Ghani Kiyani, Usman Arfan, Mikkel Lohman, Shamir Haider, Zishan Arfan. Foto: Aadila Jiwani.
AB’s U3 hold vandt danmarksmesterskabet i indendørscricket

Akademisk Boldklub har en målsætning om at være blandt de bedste i landet til talentudvikling af unge cricketspillere, og lørdag den 19. marts beviste klubben igen, at den er godt på vej mod at opfylde ambitionen. AB vandt overbevisende Danmarksmesterskabet i indendørscricket ved et stort stævne i Ishøj, med klubbens U13 hold. Indendørscricket har vokset sig til en stor begivenhed i Danamark, hvor vejret ikke altid er egnet til cricket udendørs. Indendørscricket er bygget på de samme regler som udendørscricket, og bliver spillet på en mindre bane og med mindre hold. Kampene indendørs varer knap en time og der bliver kæmpet hårdt om hvert point.
AB har fået mange nye spillere og klubben var usikre på hvor langt holdet kunne komme i turneringen. Drengene har trænet hårdt og er blevet bedre og bedre fra kamp til kamp. Det virkede som om holdet spillede bedre nu mere presset hold var, hvilket er en sjælden kvalitet. Danmarksmesterskabet startede med maksimal pres, da AB tabte til Horsens i den indledende kamp med resultatet 72-57. Efterfølgende kamp var mod favoritterne Glostrup. Her spillede AB en flot kamp, som holdet vandt med cifrene 108-77. I finalen mødte AB et hold fra det dansksindet område Husum i Tyskland, som efter gammel tradition spiller med i den danske turnering.
På det tidspunkt var AB så tændt og sultne på sejr at modstanderne ikke fik mange chancer. Husum blev udryddet med resultatet 143-9. Usman Kiyani fra AB blev udråbt som turneringens bedste spiller, mens Abubakr Ghaffer fik AB holdets ”man of the match” præmie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top