Annonce
England kom til Enghavegård Skole
Fish-and-chips-02-16-16.jpg
Fish and chips kan godt serveres i en sund udgave, når man giver sig tid til at skrælle kartofler og ikke henter en pose dybfrosne pommes fritter og smider dem i frituregryden. Foto: Kaj Bonne.
Beatles-musik førte til engelsk menu

Engelsk skolemad er skodmad. Har man fået indtryk af, når man i tv har set Jamie Oliver kæmpe for at få sunde råvarer på menuen som afløser for et friturehelvede, der fører til tykke børn.
Men engelsk skolemad kan også være sund og tillokkende. Det blev demonstreret i den forgangne uge, da der var engelsk uge på Enghavegård Skole. En række elever opførte en musikteaterforestilling med et par håndfulde Beatles-sange akkompagneret af skolens eget band. Det hele varede ca. 30 minutter og blev opført fem gange til glæde for elever og forældre.
Men da den engelske stemning nu var slået an kunne kantineleder Helena Zielinski og hendes personale lige udnytte lejligheden til at præsentere nogle af de mest populær engelske retter – i en sundere udgave end normalt.
I onsdags var det den rene fuldtræffer. Der blev serveret fish and chips og over 200 af skolens 700 elever var klar til at spendere 15 kroner på den ret, som de havde talt om i en god uges tid.
-Men vi havde gjort retten langt sundere end normalt. Der var ikke frituresteget pommes fritter, men ovnstegte kartofler, og der var salat til. Men der var også sauce tatar, så eleverne kunne få indtrykket af engelske mad, siger Helena Zielinski, der indrømmer at nogle af de andre engelske retter ikke udøvede helt den samme tiltrækning. Måske fordi eleverne ganske enkelt ikke vidste, hvad f.eks. shepherd´s pie er.
Fish and chips 04 16-16
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top