Jolle fundet under sørensning
Ren-Sø-02-16-16.jpg
Per Arentoft, formand for Kano- & Kajakklub 361, var yderst tilfreds med det store fremmøde til klubbens traditionelle ”Operation Ren Sø”. Her står han ved en jolle, som var blevet efterladt i søen. Foto: Kaj Bonne.
70 deltagere tog aktivt del i Operation Ren Sø

I mange hjem er forårsrengøringen en tradition. 361 Kano- & Kajakklubben på Nybrovej 361 er ”Operation Ren Sø” en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor klubbens medlemmer og naturelskere fælles sørger for at rengøre søen og søbredden.
Forud for lørdagens opgave havde blot 14-16 meldt deres deltagelse på de sociale medier. 50 andre talte om en vis interesse, og da vejret trods lovning om det modsatte artede sig om formiddagen og de følgende timer, endte det med, at hele 70 hjælpere mødte op for at rengøre Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Mølleåen.
– Efter fælles morgenmad var vi klar til at sende fire hold i kanoer på søen, mens 16 hold gik rundt på land, fortalte kano- og kajakklubbens formand Per Arentoft.
– Der blev fundet de mærkeligste ting, bl. a. en flaskepost fra 2. oktober 1980, en lille jolle, hvor kun snuden stak op af vandet, en stor knallertpizzakasse indeholdende pizzaer (det var åbenbart ikke det glade pizzabud, der var på tur, red.), vejafspærringsheller, bildæk og cykelkæde, sagde formanden, der takkede Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner for økonomisk støtte og udlån af materiel.

Missionærer hjælp til
På naturafryddernes vej rundt blev de rost af forbipasserende – og nogle af disse tilsluttede sig og hjalp med.
Arrangementet er brobygger mellem internationale miljøaktiviteter. Ligesom i fjor deltog 14 mormonmissionærer fra USA. Sammen med et par menighedsmedlemmer fra Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige på Maglegårds Allé udgjorde de unge, glade unge mennesker en ikke ubetydelig del af oprydningen.
Som afslutning på tre timer i den herlige natur blev der serveret en gryderet til deltagerne. Her kunne de trofaste deltagere blive enige om, at der år for år er mindre affald at samle op.

1 kommentar om “Jolle fundet under sørensning”

  1. Anders Engbirk siger:

    Hvor gør i af de ting i finder ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top