- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Skoleparken skal rives ned til soklen

Genhusningen kan finde sted i et nybyggeri

128 lejemål mødte i sidste uge op i aulaen på Stengård Skole til beboermøde for at høre nyt om, hvad der skal med deres boliger i Skoleparken 1 i Bagsværd.
Efter et langvarigt møde med først grundig orientering og afklarende spørgsmål kunne dirigent Ryno Scheil fra organisationsbestyrelsen konstatere, at et massivt flertal ved håndsoprækning gav deres tilkendegivelse til, at Skoleparkens lejemål skal rives ned til soklen og genopføres på eksisterende fundamenter, og at disse tiltag suppleres med et nybyggeri af 40-50 fireværelsers lejemål. Det smarte med denne løsning er, at nybyggeriet kan bruges til genhusning, mens den voldsomme renovering af de 273 bevaringsværdige boliger står på.
Den 62 år gamle bebyggelse er opført i 24 cm gasbeton, men manglende vedligehold samt kuldebroer, ikke tidsvarende isolering samt skimmelsvamp har nødvendigt at gå hårdhændet til værks.

Kommunalt tilsagn
Sidste mandag indstillede by- og miljøforvaltningen, at der blev givet en principiel godkendelse af en teknisk nedrivning og genopførelse af boligerne. Dette blev sidste mandag så tiltrådt af teknik- og trafikudvalget. Og med beboernes tilkendegivelse kan Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe gå videre med den bedste af de seks løsninger, som bygherrerådgiverne har fundet frem til.
Sidste år i oktober blev projektet sat på stand by, hvorefter de seks løsningsmodeller blev analyseret. Løsningsforslaget med teknisk nedrivning, genopførelse og nybyggeri skal først endeligt godkendes til oktober, men direktør Jesper Loose Smith pointerede over for de mange hundrede fremmødte, at det skal ske her, så Landsbyggefonden kan behandle sagen inden årets udgang, hvor deres tilsagn om økonomisk støtte udløber.

450 millioner
Renoveringsprojektet kommer til at koste i omegnen af 450 millioner kroner, men det endelig budget er endnu ikke udarbejdet. I de kommende måneder fortsætter boligselskabet dialogen med kommunen, mens arkitekterne arbejder med detaljer i projektet. En del borgere forsøgte at få svar på detailspørgsmål, men da den foreløbige løsningsmodel kun er løst skitseret, bliver de nødt til at afvente opklaringen af disse spørgsmål. I den kommende tid fokusgrupper blandt andet komme med forslag til enkelthederne i projektet. Her skal beboerne igennem en afgørende afstemning.

Varmereduktion
For beboerne havde det en særlig interesse, hvad huslejestigningerne ville blive på: – Vi forventer, at lejemålene får en stigning på 300-400 kroner pr. kvadratmeter. Nybyggeriet kommer til at finansiere noget af økonomien, så huslejestigningen holdes så langt nede som muligt, fortalte Jesper Loose Smith forsamlingen.
Lejemålene kan også se frem til en større besparelse på energien, men endnu har man ikke taget forskud på glæderne og indregnet varmereduktionen.