- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Stationspladsen henlægges i mørke

Det var chokerende at se tegningen af Buddinge Stationsplads på forsiden af Gladsaxe Bladet 21. marts.

Den skygge, som den nye tilbygning danner under sig, er i sig selv en negativ faktor. Den vil uvilkårligt give mørke, kulde, træk og manglende udsyn. At fordoble denne negative faktor ved yderligere at henlægge en meget stor del af Stationspladsen i dette dræbende mørke, under en i øvrigt funktionsløs konstruktion, vil være meget ødelæggende for livet på pladsen.
Hvad der derimod vil gøre Stationspladsen skønnere, er at plante træer på bus-øerne.

Rene Bube