Tennissæsonen sættes i gang
Standerhejsning i Bagsværd Tennis Klub på søndag

Alle er velkomne til at kigge forbi en af landets hyggeligste tennisanlæg ved Bagsværd stadion, Bagsværd Tennis Klub der på søndag har standerhejsning for at markere sæsonstarten.
I BTK er der mange dygtige trænere der er klar til at tage imod en masse børn, unge og voksne. Når først kontingentet er betalt kan der bookes baner når man har tid og lyst til at spille. Men fremfor alt er der træningstilbud for alle.
Klubbens dygtige trænere er klar til at lære fra sig – og det er uanset om du er en voksen der aldrig har prøvet at spille før, eller en talentfuld juniorspiller der går efter sejre og titler.
De travle småbørnsfamilier har en unik mulighed for at hygge sig, motionere og spille tennis sammen – eller samtidig – med sine børn. BTK har igennem en årrække finpudset familietennis-konceptet og det er en skøn måde at få rørt sig sammen på som familie. Uanset om familien er stor eller lille – er glæden og udbyttet ved familietennis ikke til at tage fejl af. BTK´s familiekontingent gør det overskueligt at melde hele familien til tennis.

Cardiotennis

Cardiotennis er et nyt koncept, der giver høj puls, sved på panden og masser af udfordringer
BTK har en af landets førende instruktører i Rasmus Gråskov, og en times cardio-tennis er mindst ligeså effektiv som en time i fitnesscentret. Der er fart over feltet, god musik og det er fuldstændigt underordnet om du er nybegynder eller wimbledonmester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top