Behersket fremmøde til demonstration
Demonstration-01-19-16.jpg
SF i Gladsaxe havde ikke skåret tingene ud i pap, men tegnet det på flyttekasser, så de fremmødte kunne se, hvordan tingene vil udvikle sig. Foto: Kaj Bonne.
Fornyede protester mod omprioriteringsbidraget

I januar begyndte man at tale om, at der burde laves en protestaktion mod regeringens plan om at indføre et omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne opkræver 2,4 mia. kr. For Gladsaxe betyder det 31 mio. kr. i 2017, 62 mio. kr. i 2018 og 92. mio. kr. i 2019.
Det kan koste rigtig mange kommunal arbejdspladser, hvis man ikke får nogle af pengene tilbage. Lige nu ligner det hele en stor ligning med en bunke ubekendte – og den slags er jo svære at løse.
Så efter små fire måneders forberedelse var der i torsdags i 74 kommuner indkaldt til lokale protestdemonstrationer.
I Gladsaxe var fremmødet behersket. Måske fordi det hele var arrangeret i sidste øjeblik, så kun få havde haft mulighed for at indrette sig på, at de skulle på rådhuspladsen.
Der var taler af borgmester Karin Søjberg Holst (A), Randi Tielbo (BUPL), Serdal Benli (viceborgmester, SF) og en tillidsrepræsentant fra Socialrådgiverne.
Der var opbakning til arrangementet fra lokale faglige organisationer: BUPL, FOA, PMF afd.1, Socialpædagogerne, Dansk Sygeplejeråd, Socialrådgiverklubben, HK og Gladsaxe Lærerforening.
Demonstration 02 19-16
Foto: Kaj Bonne. Se flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top