Letbanen i fokus
1.maj-06-17-16.jpg
Folketingsmedlem Jeppe Bruus fortalte hvorfor han frygter, at letbaneprojektet kan risikere at falde på jorden. Foto: Kaj Bonne.
Socialdemokraterne langede ud efter Venstreministre

Der var drøje hus til to Venstreministre, da Socialdemokraterne holdt 1. majmøde på Gladsaxe Skole.
Folketingsmedlem Jeppe Bruus kritiserede transportminister Hans Chr. Schmidt for hans rolle omkring den endelige vedtagelse af letbanen, hvor det efterhånden er svært at finde ud af, hvad der er op og hvad der er ned og hvor informationsniveauet er på grænsen til det hemmelige.
Jeppe Bruus gennemgik hurtigt hele forløbet af projektet, der har været i gang siden 1999.
Borgmester Karin Søjberg Holst kom ind på omprioriteringsbidraget, hvor kommunerne skal aflevere penge – for Gladsaxes vedkommende 30 millioner kroner – og hvor man ikke ved, hvor mange, der måske kommer tilbage. Det gør det meget svært at lægge budgetter. Så Claus Hjort Frederiksen fik ikke mange venlige tanker med på vejen.
-Kommunalt selvstyre har trange kår med den regering, sagde borgmesteren, der ikke overraskende ønskede at der kommer en ny regering af den røde slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top