Så er vi på plads
Housewarming25.jpg
Mange læsere lagde vejen forbi da Gladsaxe Bladet og Brønshøj-Husum Avis holdt reception

Foto: Kaj Bonne
Antallet af kvadratmeter er fordoblet til 350, der er lys og luft, vi er i gadeplan og ikke gemt lidt af vejen på 4. sal, som vi var det på Søborg Hovedgade 119. Der er mødelokaler, kontorer og en terrasse på vej.
Det har taget sin tid at få alle lækkerierne på plads, men forrige mandag kunne Gladsaxe-Bladet og Brønshøj-Husum Avis invitere til reception, så læsere og forretningsforbindelser kunne se alle herlighederne.
Gladsaxe Håndværkerforening har købt Borgernes Hus på Søborg Hovedgade 79, der i mange, mange år var posthus. Faktisk i så mange år, at adskillige af gæsterne i mandags kunne fortælle, at de havde været kunder på posthuset. Og de to aviser har lejet sig ind.
Den tidligere formand for håndværkerne, Poul Hansen, holdt en fin lille tale, hvor han udtrykte ønsket om at de to lokalaviser måtte være her i mange år.
-Vi har jo selv rundet de første 100 år, og jeg håber, at vi kan blive 200 år, sagde Poul Hansen, der udbragte et leve for aviserne. Et leve der på bedste håndværkermaner sluttede af med: Så drikker vi.
Der var lidt godt til ganen, og så var der lagkager af højeste karat.
Housewarming03

Housewarming08

Housewarming10

Housewarming23

Housewarming31
Foto: Kaj Bonne. Se flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top