- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Ulykke på byggepladsen på Søborg Hovedgade

Det kunne havde gået rigtig galt, da uheldet var ude på byggepladsen på Søborg Hovedgade overfor Søborg Kirke.

Fredag eftermiddag kom to håndværkere slemt til skade, da et betonelement knækkede.

Flere ambulancer og politi var på ulykkesstedet, hvor den ene af håndværkerne blev kørt af sted med fuld udrykning. Kollegerene til håndværkerne var selvfølgelig dybt rystede og et par stykker af dem måtte ned og sidde for at få pusten.

Politiets indsatsleder Søren Uhre var sammen med fire kolleger efterfølgende i gang med at undersøge byggepladsen og afhøre håndværkerne.

-Som udgangspunkt drejer det sig om de betonelementer, der var ved at blive hejst op på taget. Som vi kan se det, er det den stålbjælke, som skulle bære betonelementet, der er faldet sammen. Der er to håndværkere, der begge bar hjelme, som stod ovenpå elementet, da det knækkede. Heldigvis stod de ikke under, fortæller Sørens Uhre og tilføjer, at den ene slog hovedet slemt og blev kørt til Rigshospitalet. Den anden håndværker slap noget billigere og blev sendt på Herlev.

Politiets opgave er nu at gennemgå arbejdspladsen med arbejdstilsynet for at se, om reglerne for arbejdspladsen er blevet overholdt.

ulykke2 [1]

Flere håndværkere var i chok og måtte lige ned at sidde efter oplevelsen. Foto: DB