Vin for sjov
Vinsmagning-11-21-16.jpg
160 fik forrygende show om vin af Karsten Riis Laursen

”In vino veritas” lyder en latinsk læresætning. ”Sandheden er i vinen”. Og læresætningen følges af og til op med ”In acqua santias” som udlægges ”sundheden er i vandet.” De 160 deltagere til Kvicklys vinaften i onsdags på Gladsaxe Gymnasium kunne få både vin og vand, men nu var hovedformålet jo at smage på diverse vine og få nogle informationer om druer og dyrkning, og her var vinskribenten Karsten Riis Laursen vanen tro hidkaldt helt ude fra Amager, og det blev lige så traditionelt en sjov aften med masser af lune, anekdoter og saglig information. Og solide overdrivelser om indtagelse af vin.
-Billetterne blev revet væk på under en time, fortæller Peter Merrild fra brugerrådets bestyrelse.
-Vi har valgt at stoppe ved 160 deltagere, så alle kan få en god oplevelse.
Karsten Riis Laursen lagde ud med at fortælle, at han havde været til sundhedstjek. ”Drikker du?”, spurgte lægen. ”Ja, tak”, svarede Karsten Riis Laursen, der skyndte sig at fortælle lægen, at han lever efter de franske sundhedsregler omkring indtagelse af genstande.
-De er på 35 genstande om ugen, fortalte Karsten Riis Laursen med et stort glimt i øjet.
Der var otte smagsprøver, som deltagerne kunne bedømme. Bagefter fik de priserne oplyst.
Der var mange ledige p-pladser ved gymnasiet. For som der står på et stort skilt ved den ungarske Formel 1-bane Hungaroring. ”Hvis du drikker og kører, så er du idiot.”

Vinsmagning 01 21-16
Når man bor i Hesteskoen lige ovre på den anden side af gaden, kan man jo bare gå hjem.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top