420 karatekæmpere var i aktion
Gladsaxe Karate Cup 2016 bidrager til at give udøverne rutine

Gladsaxe Karate Klub var for nylig og for 11. år i træk vært for det store årlige karatestævne ”Gladsaxe Karate Cup” der blev afviklet i Gladsaxe Sportshal.
Der var inviteret 42 karateklubber og med deltagere fra hele Danmark var der afsat både lørdag og søndag til afvikling af mesterskabet. Gladsaxe Karate Cup er et stævne, hvis koncept er at give mu- lighed for karateudøvere på alle niveauer og aldersklasser at deltage og dermed opbygge rutine til fremtidige mesterskaber både på den nationale og internationale kampscene.
Gladsaxe Karate Klub deltog igen i år med et stort antal udøvere fra både bredden og eliteholdet og blev også blandt de mest succesrige klubber ved mesterskabet. Ved medaljeoverrækkelserne søndag eftermiddag kunne det konstateres, at Gladsaxe Karate Klub samlet set var blandt de mest vindende klubber ved mesterskabet med henholdsvis 10 guld-, 9 sølv- og hele 16 bronzemedaljer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top