Info-møde om Vestafrika
Sara-Cobli-24-16.jpg
Sara Kobli fortæller om arbejdsløsheden og fattigdommen i Vestafrika på et informationsmøde på Gladsaxe Hovedbibliotek den 27. juni. Foto: Kaj Bonne.
Sunshine Danmark fortæller om organisationens fattigdomsbekæmpelse blandt unge vestafrikanere

Mange danskere udtrykker ønsket om at hjælpe eller bidrage på anden vis end blot at spytte i bøssen, når hjælpeorganisationerne banker på døren. Nu har du chancen for at gøre noget. I første omgang kan du høre, om det er noget for dig at bidrage, når Sunshine Danmark mandag den 27. juni holder et informationsmøde på Gladsaxe Hovedbibliotek fra kl. 16.30-18.30.
Sunshine Danmark er en NGO-organisation, der har til formål at bidrage til bekæmpelse af arbejdsløsheden og fattigdommen blandt unge i fransktalende vestafrikanske lande. Gladsaxe-borgeren Sara Kobli er grundlægger og formand for Sunshine Danmark. Hun er oprindelig fra Elfenbenskysten, men hun har taget sin cand. mag.-eksamen i afrikanske studier i Danmark.
– Jeg fortæller, hvorfor vi primært arbejder i de fransktalende lande i Vestafrika, altså Elfenbenskysten, Benin, Burkina Faso og Senegal. Traditionelt er uddannelsesniveauet højt i disse lande og har været det siden kolonitiden, fordi franskmændene sørgede for, at de lokale fik en universitetsuddannelse, så de selv kunne arbejde i administrationen. Men tiderne har ændret sig, og det betyder at mange højtuddannede ender i arbejdsløshed. Mange af disse unge har mange uudnyttede ressourcer, og vi kan træde hjælpende til gennem kapacitetsopbygning og iværksætterkultur, siger Sara Kobli.
På informationsmødet vil du også høre nærmere om Sunshine Danmarks kommende projekter, og hvordan du kan blive medlem og støtte organisationen.
Informationsmødet foregår på engelsk og det er gratis at deltage. Under mødet bydes på hjemmebagt kage, frugt, te og kaffe.
Tilmelding til mødet skal ske senest fredag 24. juni på https://www.facebook.com/events/1086087368141202/ eller på sms 23 92 95 09.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top