- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Præstetanker uge 23

En dør på klem

”Jeg ikke er på toppen for tiden. Jeg plejer ellers at have overskud derhjemme, det er familien vant til, at jeg har, men lige nu er jeg vist dårligt selskab” Hun sagde det stille og roligt. Ordene kom, og det var smerteligt, men det lettede. Hun gav udtryk for sine følelser, og det er ikke alle, der kan eller tør. Alt for ofte må vi gætte os til, hvordan den anden har det. Men vi er vel bange for at udstille os selv og nervøse for at blive afvist af den, som vi taler til.

Da hun talte om sine vanskeligheder og åbnede sit sind, og jeg mærkede, at kærligheden vandt terræn. Der er intet, der åbner mere for kontakten mellem mennesker, end når man afslører sine egne svagheder.

Børn er gode til at udtrykke følelser. De behøver en tryg favn. Det er vi som regel ikke i tvivl om. Er det ikke fordi, vi mærker, at barnet behøver os, at vi så knytter os til det med kærlighed?

Det er en misforståelse i vores kultur, at tro, at hvis jeg bare har succes, så holder de af mig! Så er de nødt til at elske mig. Hvis det bare går fremad med karrieren, så vil familien utvivlsomt holde mere af mig. Måske ser familien i virkeligheden på dit arbejde som en tyv, der har stjålet dig fra dem. Det er udfordrende og spændende at yde sit bedste og se opgaverne blive løst og nyde resultatet, men det er ikke kun, når vi gør en god figur, at vi knytter kærlighed til andre. Det er på de almindelige dage sammen med dem omkring os. Når vi tør dele vores vanskeligheder og største glæder, så holdes døren på klem, så er kontakten og nærværet skabt.

En foredragsholder fortalte om livsglæde og pludseligt vender han sig om mod en af tilhørerne og spørger: Hvad er det værste, der kunne ske med dig? Han tænkte sig om et øjeblik og svarede så: ”Det ville være, hvis jeg fik at vide, at jeg ikke havde ret lang tid tilbage at leve i.” Foredragsholderen så på ham og sagde: ”Jeg ved noget, der i den situation ville være endnu værre: I samme øjeblik at opdage, at du i grunden aldrig har levet”! Du skal ikke kæmpe for at gøre en god figur. Du skal heller ikke gøre en dårlig figur. Figurer går i stykker. De revner. En menneskesjæl trives bedst i en person, ikke i en figur.

Sognepræst i Stengård Kirke
Karen-Lisbeth Gøricke