- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Som de hyggede sig

AB måtte neje sig mod hold fra USA

Modstanderne bliver pløjet ned i stride strømme ved EM i Frankrig. Synderne tager mod gule kort. Nu om dage en del af fodbold på det mest elitære plan.
Men det kan også være helt anderledes. Det blev til fulde demonstreret, da ABs hold med spillere over 70 år i onsdags tog imod et hold fra USA – ledet af den tidligere KFUMer Kim Bergenser.
Når der blev lavet et frispark, blev der sagt undskyld, og spillerne hjalp hinanden på benene igen, når det var endt med en tur i græsset. Her var frispark uheld.
Tempoet var på det niveau, hvor man forstår udtrykket ”de stod godt på banen”. Men så må bolden jo gøre arbejdet.
Det var småt med chancer, og der skulle et straffespark til for at afgøre det hele. Kampens myndige dommer – den tidligere ishockeyjournalist Peter Fredberg fra B.T. – mente, at ABs målmand ramte en modstander, der var sluppet fri. Sikker scoring til Team USA.
AB havde et par gode chancer, men den amerikanske målmand var yderst kapabel.
Da det hele var overstået, var der virkelig gang i det sociale. Der kan siges mange pæne ord over en kop øl.
AB pensionist fodbold 05 25-16

AB pensionist fodbold 06 25-16
Foto: Kaj Bonne.