- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Efterlysning

Politiet leder efter beboer fra bosted

Københavns Vestegns Politi efterlyser den 57-årige Thomas Sander fra Bagsværd. Han er bortgået fra bostedet Granvej i Bagsværd 18. juni .

Thomas Sander er psykisk ustabil og er normalt på antipsykotisk medicin samt metadon. Personalet på bostedet er bekymret for ham, da han ikke kan tage vare på sig selv i så lang en periode.

Ifølge bostedet, kan Thomas Sander blive glemsom, hvis han ikke får sin medicin. Bostedet frygter derfor, at Thomas Sander ikke længere er klar over, at han er i et botilbud, hvor han bliver behandlet, og der derfor er risiko for, at han søger tilbage i sit gamle miljø i København. Han blev den 28. juni set på Nordre Fasanvej i København, hvor han fulgtes sammen med en anden person.

Thomas Sander beskrives som:

57 år, 183 cm høj, spinkel af bygning, kort mørkt hår (altså kortere end på vedlagte foto), overskæg med grå stænk, bruger briller, tatoveringer på armene med illustrationer af kranier, vanligt iført sort stramtsiddende tøj, benytter ofte fingerringe og halskæder og beskrives som havende en hjulbenet gangart.

Hvis du har set Thomas Sander eller kender til hans færden, ring da gerne til København Vestegns Politi på 43861448.

Der har været en forventning om at Thomas Sander ville dukke op igen på sit bosted. Det er ikke sket og det er baggrunden for at han nu efterlyses offentligt.