Rotalenter mødes
ro.jpg

DK: 20150930, Hvidovre, Danmark: UngdomstrÊning i Hvidovre Roklub Foto: Lars M¯ller UK: 20150930, Hvidovre, Denmark: Youth training in Hvidovre Rowing Club Photo: Lars Moeller

Så smukt kan det tage sig ud, når man sætter sig ned i en outrigger. Foto: Privat.
Unge fra hele Danmark indtager Bagsværd Roklub

Fra søndag den 10. til fredag den 15. juli 2016 vil Bagsværd Roklub og Bagsværd Sø syde af aktivitet, når en lang række ungdomsroere og frivillige ledere fra hele landet mødes på Dansk Forening for Rosports årlige Ungdoms Outriggerskole for roere mellem 12 og 18 år.
De mange roere vil overnatte i telte og bruge roklubben som udgangspunkt for ugens mange aktiviteter på, i og omkring vandet. Dette års Ungdoms Outriggerskole vil bl.a. byde på instruktion i outriggede både, konkurrencer, og med garanti op til flere vandkampe. Alle aktiviteter vil have stor fokus på sikkerhed.
Bagsværd Roklub har tidligere været vært for Ungdoms Outriggerskolen. Bagsværd Sø danner de perfekte rammer for ungdomsroning og outrigger roning, derfor er det med glæde, at Dansk Forening for Rosport igen har fået mulighed for at lægge outriggerskolen i Bagsværd.

Alle bliver bedre
Bagsværd Sø fungerer som rostadion og træningslokalitet for ro-landsholdet. Med indrettede baner til roning, gør det roningen ekstra sikker med rigtig gode muligheder for at fokusere på selve roningen. For nogle af roerne er det første gang, mens andre er lidt mere øvede. Men en ting er sikkert; de vil alle få en uge, hvor de vil blive bedre til at ro de outriggede både. Roerne skaber venskaber og netværk på tværs af klubber og landsdele, som for manges vedkommende holder, når de unge roere rykker videre op i seniorrækkerne. De mange venskaber er med til at skærpe lysten til forsat at ro, og giver de unge et godt forhold til det at motionere. Og at de unge roere vitterligt har det sjovt og får knyttet venskaber, ses tydeligt af, at flere af deltagerne også var med på sidste års outriggerskole, samt andre af Dansk Forening for Rosports aktiviteter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top