Bagsværd kom skævt fra start
Alt gik galt ude mod Mosede

Efter den nærmest mirakuløse redning i forrige sæson følte Bagsværd sig godt rustet til premieren på den nye sæson i serie 2. Andreas ”Mini” Christensen og Casper Edelskov er kommet tilbage.
Men det gik helt galt ude mod Mosede.
– Vi spillede mod et hold, som vi aldrig burde komme i problemer mod, og som vi 9 ud af 10 gange slår 5 – 0. Vi var bagud 0-1 efter en første halvleg, hvor intet fungerede. og hvor holdet derudover manglede gejst og fight. I anden halvleg kom vi fornuftigt ud, styrede spillet, og fik udlignet på et selvmål fra Mosede BK. På trods af 15 – 20 gode minutter i starten af anden halvleg, lykkedes det os efterfølgende at forære Mosede målene til både 2 – 1 og 3 – 1. Hvorefter vi faldt helt sammen og tabte 1-4, fortæller Bagsværdtræner Flemming Bockelund.
-Det er heldigt for os, at denne kamp kom i starten af sæsonen, for det er svært at forestille sig, at vi igen om nogensinde vil levere en lignende forfærdelig præstation. Vi har nu en uge, hvor vi kan tale og tænke tingene igennem og komme på træningsbanen. Vi ser derfor frem til at rejse os i hjemmekampen på lørdag mod Hundige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top