- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Boliganvist til hotel??????? Ja tak

Borgeren er blevet bolig- anvist til ophold på et hotel. Pga boligløshed. Der bliver gjort rent og lagt rent sengetøj på. Dejligt.
Der er en egen betaling på KUN 2500 kr.pr. md. Resten betales af kommunen.
Hvor mange borgere er mon boliganvist på denne måde?
Hvor mange kroner bliver der mon årligt brugt på en sådan ”boliganvisning?

Susanne Damsgaard
Søborg Hovedgade 115
2860 Søborg

Lovpligtigt at skaffe borgere tag over hovedet
Gladsaxe Kommune har en boligformidling, hvor man skal opfylde forskellige sociale kriterier for at blive skrevet på en akutliste. Et kriterium er f.eks., at man står i en helt uforudsigelig situation uden tag over hovedet. Der er ikke tale om en venteliste til bolig, men en akutliste, hvor boligformidlingen hver gang de får en ledig bolig, anviser bolig til den, der aktuelt har allermest behov for en bolig. Her tæller det eksempelvis om man har børn. Hver sag vurderes konkret og individuelt. Det betyder, at der ofte er ventetid, selvom man står på akutlisten og opfylder kriterierne for at få en bolig anvist. I mellemtiden må man så løse sit boligproblem på anden vis. Nogle bor hos familie eller venner, andre søger bolig væk fra hovedstadsområdet, hvor mulighederne for en bolig er større. Hvis det på ingen måde er muligt at finde et sted at opholde sig, har kommunen pligt til at skaffe en tag over hovedet. Det fremgår af husvildebestemmelsen. I de situationer kan vi som absolut sidste mulighed blive nødt til at sende folk på hotel. I de tilfælde skal de pågældende selv betale et beløb, som vurderes efter, hvad den enkelt har mulighed for at betale. Det sker kun i ganske få tilfælde og det er under alle omstændigheder billigere end at skulle købe en bolig for at leve op til loven om at sikre borgere tag over hovedet. Dette skal ikke forveksles med hjemløseproblematikken, da den ofte bunder i, at mennesker med psykosociale problemer vælger at bo på gaden og på grund af deres psyke ikke magter at bo i en lejlighed.

Birgitte Vallø
Den Boligsociale Enhed
Gladsaxe Kommune