Der er plads til alle aldre
Gymnastik-01-16-16.jpg
Der laves gymnastik på alle niveauer, og mange bliver meget dygtige på kort tid. Vigtigst af alt er det dog, at man har det sjovt. Foto: Kaj Bonne.
Den yngste er 2 år og den ældste er 94 år i gymnastikforeningen

GIF Gymnastik har 87 hold for alle aldre så tjek hjemmesiden og find holdet du skal gå på www.gifgymnastik.dk
Selvom GIF Gymnastik har haft jubilæum og er blevet 100 år, er vi stadig en forening med plads til fornyelse. Der er nye tiltag – samtidig med at man holder fast i det gamle.
GIF har ca. 2.000 medlemmer og 100 hold – den yngste er 2 år og den ældste er 94 år. GIF er
dermed en af Danmarks største foreninger … ALLE kan være med og det skal være sjovt at gå
til gymnastik i GIF.
GIF Gymnastik har 3 afdelinger:
Voksenmotion hvor man skal være hurtig for at komme på vandhold. Nye tiltag som flexmotion og knogletræning har vokseværk, og vi udvider. Og så er der de skønne Yoga,
Pilates og motionshold samt formiddagshold for de, der ikke længere er på arbejdsmarkedet.
Som noget nyt i år vil der være workshops spredt over året – info gives på hjemmesiden
TeamGym som i år tog 1 sølv og hele 4 guldmedaljer (micro, junior og senior) med hjem fra Winners Final. Endvidere er U-hold etableret
Børn & unge som i år for første gang har haft en springcamp i Gyngemosehallen i sommerferien. Som noget nyt har vi i år et hold for børn med særlige behov i
Gyngemosehallen. Derudover er der alle mulige andre hold fra spring, parkour til dans og yoga.
Projekter er også en del af GIF Gymnastik. Foreningen arbejde foreløbig sammen med fire af kommunens skoler samt daginstitutioner og udbyder kurser bl.a. i Gyngemosehallen … og foreningen skræddersyr gerne til skoler eller daginstitutioner, der har særlige ønsker.
Så er der selvfølgelig Minisport, familieaktivitetsdage og lørdagstons – hold øje med info på hjemmesiden.
Tilmeldingen for medlemmer startede på hjemmesiden. 8.8, for kommende medlemmer fra 20.8.
Kom og hils på GIF Gymnastik på Gladsaxedagen d. 27. August.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top