En succes vender tilbage
bria.jpg
Bria Skonberg er klar til at begejstre igen på fredag. Foto: Privat.
Canadisk trompetist besøger Gladsaxe Jazzklub

Hvert år går Gladsaxe Jazzklub i samarbejde med andre jazzklubber i det storkøbenhavnske område for sammen at gøre det økonomisk muligt for klubberne at hente store internationale bands til spillestederne. Fredag aften kl. 20 i Kulturhus ’Telefonfabrikken’ sker det så igen – denne gang med gæster fra New York.
Om trompetisten, sangskriveren og orkesterlederen, Bria Skonberg, skrev musikanmelderen, Will Friedwald i dagbladet, ’The Wall Street Journal’ bl.a.:
”Bria Skonberg looks like a Scandinavian angel (or Thor’s girlfriend), plays trumpet like a red hot devil, and sings like a dream”. Poised to be one of the most versatile and imposing musicians of her generation.”
Bria Skonberg er fra Chilliwack, British Columbia – er nu bosat i New York. Hendes første professionelle koncert var som bigband-sanger i en alder af seksten. Herefter er det trompeten, der har fulgt Bria. Hun har siden optrådt som orkesterleder og gæstesolist til jazzfestivaler over alt i Nordamerika, Europa, Kina og Japan. Herhjemme har hun spillet med orkesterlederen Paul Harrison i 2009.
Bria Skonberg besøgte Gladsaxe Jazzklub i januar 2015 – og til en udsolgt koncert. Begejstringen blandt de fremmødte var ikke til at tage fejl af. Nu er hun så igen kommet til Danmark med sin kvintet – og den lokale jazzscene stilles beredvilligt til hendes rådighed. Forventningerne vil være store.
Tilmelding: www.gladsaxejazzklub.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top