- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Høje Gladsaxe lukket mod Hareskovvej

Afkørslen fra Høje Gladsaxe Vej til Hareskovvej er lukket frem til juleaften

I de kommende fire måneder bør Høje Gladsaxes bilister være opmærksomme på, at afkørslen fra Ruten til Hareskovvej – og ind mod København – er lukket. Der er sat spærring op ved afkørslen, så er du ikke opmærksom, ender du i Tingbjerg. Derfor er det en god idé at finde alternative ruter.
Årsagen til spærringen er, at der under Hareskovvej er placeret tre skjulte broer under asfalten. Broerne, der er lagt henover Utterslev Mose, skal renoveres/forstærkes, så den stærkt trafikerede Hareskovvej lever op til Vejdirektoratets sikringskrav.
Renoveringen af broerne sker i tre etaper. I øjeblikket ordnes broen i køreretningen ind mod Bellahøj, mens broen i køreretning mod Høje Gladsaxe og Mørkhøj skal renoveres inden nytår. Her kommer der så også en afspærring, som kommer til at ændre afkørselsforholdene til Tingbjerg og Høje Gladsaxe. Sidste etape er den midterste bro, som vil blive renoveret i starten af 2017. Her forventes trafikken at kunne foregå i begge kørselsretninger, men dog med indsnævring af antallet af vejbaner.