Annonce
Linie 5 tilbage til Gladsaxe
Til ”transportministeren” i Gladsaxe

Der er kommet flere tusinde flere borgere til Mørkhøj, og der kommer flere endnu, der er netop blevet bygget 3 høje blokke, klar til indflytning om lidt.
Busdriften er uændret, selvom der for et par år siden blev sat omkring ½ mill. kroner af til, at undersøge transporten af borgerne i området.
Flere af mine buskammerater og jeg foreslår, at bus 5A kører videre fra Husum Torv via Trafikpladsen til Herlev Sygehus (vist nok planlagt). Naturligvis IKKE alle, måske 4 i timen. Endestationen kunne også være Trafikpladsen, der jo ligger lige ved busremisen på Columbusvej.
Samtidig ønsker vi nyere busser på bus 200S. Chaufførerne siger, de kører med de ældste MOVIA-busser, og flere gange ”falder” bussen ud, eller vi skal stige om, når den gamle bus strejker.
Vi håber på forståelse for vores bøn
Gode hilsner fra passagerer på 200S
Lis Smidsholm
1.suppleant for
Radikale Venstre til Byrådet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top