Livredning i svømmehallen
Svømning-Sommerferie-03-32-16.jpg
De yngste elever øvede sig i livredning. De langede en slange ud til den nødstedte, der derefter blev trukket i land. Foto: Kaj Bonne.
Børnene lærte både førstehjælp og livredning i Bagsværd Svømmehal

Bagsværd Svømmehal var i sidste uge fyldt med glade skoleelever, der i den næstsidste uge inden skolestarten havde sat sig for at bruge deres deltagelse i Gladsaxe Kommunes sommerferieaktiviteter på svømning.
Eleverne fra 0. til 7. klasse var delt op i to hold efter alder. Instruktørerne kom fra Gladsaxe Svøm, og Eline og Claes tog sig af de største elever, der efter at have lært om førstehjælp også fik lov til at hoppe i vandet iført T-shirt, hvorefter deres kammerater skulle ”redde” dem som en øvelse inden for livredning.
De mindre elever øvede sig også i livredning samtidig med, at de forbedrede deres svømmeteknik under ledelse af Nicolai og Linnea.
Der var glade smil over vandet – og alle blev endnu bedre til at holde sig oven vande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top