Mørkhøj overvandt mørke skyer
Mørkhøj-Byfest-02-33-16.jpg
Der var musik for forskellige aldersklasser og smagsretninger inde i teltet. Foto: Kaj Bonne.
Eftermiddagsregnen kunne ikke ødelægge humøret ved byfesten

Musik skulle der åbenbart til for at mildne vejrguderne. I teltet blev der spillet irsk folkemusik for fuld skrue, og på den opsatte scene blev der spillet funk. Pludselig bragede solen igennem og skinnede ud over Mørkhøj Byfest, og langsomt dukkede endnu flere af bydelens borgere op på sportspladsen ved Mørkhøj Skole, hvor køerne foran de opstillede boder og børnefornøjelser atter tog til.
Mørke skyer tømte sig i løbet af eftermiddagen flere gange over Gladsaxe Kommunes egen havefest, som arrangørerne også kaldte byfesten.
Byfesten begyndte allerede fra morgenstunden to andre steder i Mørkhøj. Maleren Susanne Anker Bidstrup åbnede for fjerde gang sit hjem på Stavnsbjerg Allé for alle interesserede, og på Seniorcenter Rosenlund var der en stribe arrangementer for både børn og ældre medborgere.
På sportspladsen var FDF Mørkhøj og Gyngespejderne i aktivitet hele dagen igennem, så børnene var godt beskæftiget, mens forældrene kunne trave rundt mellem boderne, hvor det både var muligt at købe kræmmervarer og få lidt ganen og halsen.
Kunstmaler 01 33-16
Maleren Susanne Bidstrup havde stillet sin have til rådighed og Emilie Jahnnie sang og Erik Siggaard spillede bas. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top