Pernille Blume fejres
Pernille-Blume-2015-33-16.jpg
Pernille Blume lynede, da der var mest brug for det, så hun kommer hjem fra OL med en guldmedalje individuelt og en bronzemedalje fra en holdkapsvømning. Foto: Kaj Bonne.
Den olympiske guldvinder hyldes af klub, sponsorer og fans

Svømmeren Pernille Blume fra Gladsaxe Svømme Club blev på lidt under et halvt minut verdensberømt i Danmark, da hun ved OL i imponerende stil vandt 50 meter fri og sikrede Danmark en af de to guldmedaljer.
Nu skal hun fejres efter alle kunstens regler på lokalt plan, og festlighederne begynder på torsdag på parkeringspladsen ved sportshallen på Vandtårnsvej. Der er fest fra kl. 16 til 18.
GSC og Kvickly Buddinge byder på en sodavand eller en øl og et stykke OL-kage til alle fremmødte.
Foruden dette arrangement skriver Pernille Blume på lørdag autografer fra 10.45 til 12.00 i Kvickly i Buddinge, og så bliver hun hyldet på Gladsaxedagen på den store scene foran rådhuset klokken 13.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top