Skulptur skal restaureres
Robert-Jacobsen-02-33-16.jpg
Skulpturen på Bagsværd Torv skal restaureres, så den bliver klar til at modstå vejrliget. Foto: Kaj Bonne.
Robert Jacobsen-værker bliver gået efter

Ni skulpturer udført at Robert Jacobsen har i snart mange år stået rundt omkring i kommunen. Vejr og vind og vandalisme har skæmmet nogle af dem, og i årenes løb er en del af dem blevet restaureret. Nu er turen kommet til den skulptur, der står på Bagsværd Torv. Den hedder Polycrome III.
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets fik på et møde i foråret 2013 forelagt Nationalmuseets tilstandsrapport over ni af Gladsaxe Kommunes udendørs opstillede Robert Jacobsen skulpturer. I forlængelse heraf har Nationalmuseets Bevaringsafdeling stået for at restaurere fem af de i alt ni skulpturer:
• L’agronome Spatiale på Fremtidsvej
• Pyramideform på Ibsvej
• Konstruktiv Skulptur på Kreibjergvej/Rybjerg Allé.
• Komposition (15) Flyttet fra Thorasminde til Kildebakkens Butikstorv.
• År 2072 ved Gladsaxe Kirkes Sognegård.

Skulpturen komposition (8) er flyttet fra dens oprindelige placering på Kildebakkens Butikstorv til depot. Skulpturen er betydeligt beskadiget og afventer vurdering.
Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at forsætte restaureringen af kommunens Robert Jacobsen skulpturer, da det vil sikre en vigtig kulturarv i Gladsaxe Kommune.
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at den næste Robert Jakobsen skulptur, der restaureres er Polycrome III, som står på Bagsværd Torv.
Nationalmuseet har givet tilbud på restaurering af Polycrome III. Restaureringen beløber sig til 53.700 kr.
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at restaureringen af Polycrome III finansieres af puljen til kunstindkøb, hvor der resterer 91.582,45 kr.

1 kommentar om “Skulptur skal restaureres”

  1. Bo Andersen siger:

    Kan vi ikke få sådan en skulptur i stedet for det gyselige og ulækre springvand som alligevel aldrig fungere, vandet er grønt og lugter og det er hvert år det er sådan. Jeg forstår ikke det kan være så svært at få det til at virke, ellers nedlæg det og lad os få noget andet at se på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top