Tæt på venteliste
Bytoften-02-33-16.jpg
Klubformand Thomas Dreyer og hans familie nærmest bor på anlægget for at få det hele til at fungere. Så det bliver også lige til en omgang træning med de nye pigemedlemmer. Foto: Kaj Bonne.
Børn vælter til sport

Første træningsdag efter sommerferien stod der lige 25 børn, der gerne vil gå til fodbold i IF Bytoften ved Gladsaxe Skole. Torsdag aften var der ca. 120 børn til træning på klubbens eneste bane.
-I bestyrelsen holder vi øje med udviklingen fra uge til uge. Vi må overveje, om ikke vi skal oprette ventelister, siger klubformand Thomas Dreyer, der selv tog sig af et dusin små piger, der trænede for første gang. Der er nu over 400 aktive i klubben. Forældre kan hurtigt få job som trænere.
Befolkningstallet bare stiger og stiger i Gladsaxe, hvor man er på vej mod 70.000 indbyggere.
-Hvis vi fik kunstgræs på hele anlægget og nogle ekstra omklædningsrum kunne vi håndtere presset, men lige nu ser det alvorligt ud, siger Thomas Dreyer.
Nogle af de nye medlemmer komme fra Mørkhøj og såmænd også GVI i Nymosen.
-Det vil være fint, hvis nogle af de øvrige klubber i kommunen fik en del af medlemmerne, så presset på banerne kan fordeles, siger Thomas Dreyer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top