Annonce
Til kamp mod sclerosen
sclerose.jpg
Janni Dam-Nielsen, Anja Theill Thomsen, Sidsel Zacho og Jette Bengtsson er klar til I fællesskab at køre de over 700 km for at samle penge ind. Foto: Privat.
Fire kvinder cykler 733 km for at skaffe penge til forskningen

14.000 danskere er ramt af sclerose. Muskelsygdommen der kan skabe så store problemer. Det giver naturligvis problemer for de sygdomsramte og deres pårørende, så hver en krone, der kan skaffes til forskning for at finde frem til at forbedre forholdene for de sygdomsramte er velkommen.
13. august køres cykelløbet Multiple Sclerose Bike Challenge på 733 fra København til Skagen. Og blandt deltagerne er fire lokale ryttere.Løbet skal køres på under 30 timer, og det køres som et stafetløb over 16 etaper. Det koster 850 kr. at stille op, og hvis man kan skaffe mange penge, kan en del af beløbet refunderes.
I debuten er der 60 ryttere med.
-Vi er en sammensat og meget forskellig gruppe, og to af os havde aldrig cyklet over 100 km, før vi meldte os til dette løb. Vi kender hinanden fra vores triatlonklub hvor vi bl.a. cykler sammen, fortæller Anja Theill Thomsen, der er en af rytterne. Hun var overvægtig og fik trænet sig i form til at lave en ironman.
Jette Bengtsson er også tidligere overvægtig og har vejet over 100 kg, men har ved hjælp af træning og kost fået styr på sin vægt
Sidsel Zacho er småbørnsmor (2 piger på 3 og 6 år) og har en udfordring i at få en travl hverdag til at hænge sammen med både job, familie og træning
Janni Dam-Nielsen fik konstateret Mulitiple Sclerose i 2015 og vil med det her løb vise at selvom der bliver stillet en diagnose på en kritisk sygdom, så kan man stadig gøre mange ting, men bare på andre vilkår end tidligere.
-Formålet med løbet er jo at samle penge ind, og vi har foreløbig skaffet 14.000. Det er venner, venners venner og firmaer, der støtter, fortæller Janni, der har været amatørrytter på et højt niveau.
Vores hold er unikt idet det er det eneste rene pigehold og løbet er fyldt op med max antal hold så fordelingen bliver ikke anderledes. Undervejs i løbet støttes holdet via en følgebil, så rytterne kan transporteres fra depot til depot, så de er klar, når de skal køre.
-Om natten vil vi køre to og to sammen, fortæller Janni.
De fire kvinder begyndte først for alvor at træne for to måneder siden
-Vi synes, det vil være interessant at sprede budskabet, at man ikke behøver være toptrænet superatlet for at deltage i sådan en udfordring. Med lidt god planlægning og målrettet træning kan alt lade sig gøre.
Desuden synes vi det er en vigtig sag at støtte og vil gerne sprede budskabet så meget som muligt, så fokus bliver rettet mod indsatsen og indsamlingen bliver så stor som muligt.
-Vi har oprettet en Facebook side til formålet, hvor vi løbende vil komme med indlæg og opdateringer, hvor vores sponsorer bliver promoveret og evt. donationer kan gives.
Website for løbet: www.mschallenge.dk og facebook: Tri4Chicks MS Challenge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top