- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

27 ideer til SF

Socialistisk Folkeparti fik Gladsaxeborgernes bud på, hvad partiet skal slå på i budgetforhandlingerne

Gladsaxe Byråd skal i gang med budgetforhandlinger, så derfor bad Socialistisk Folkeparti Gladsaxeborgerne om hjælp på Gladsaxedagen. SF havde opstillet et idétræ i teltet, og borgerne hængte 27 gode forslag på idétræet.
– Vi fik blandt andet forslag om børns vilkår, om flere penge til omsorg og prioritering af idræt og kultur. Disse områder supplerer fint, det som vi allerede havde med i budgetforslag. Borgmesteren kom med et forslag, og det nævner vi gerne: Et fortsat godt samarbejde med Socialdemokraterne, fortæller Dorthe Wichmand Müller, næstformand i SF-Gladsaxe.