annonce
Eks-forstander bliver præsident
Jakob.jpg
Jakob Volther arbejdede i 40 år inden for forsorgen og var i 15 år forstander på Kellersvej. Nu gælder det endnu mere arbejde i Rotary. Foto: Privat.
Fornemt hverv i Rotary til tidligere leder fra Kellersvej

Forstander Jakob Volther – nu pensioneret – fra ”Kellers-svej 10” i Gladsaxe kommune tager stor post i den internationale organisation EEMA (Europe- Eastern Mediterranean – Africa). Først 2 år som Vicepræsident dernæst Præsident i 2 år.
EEMA er en organisation med 29 medlemslande.
Jakob, som er årets kulturprismodtager, tog lige fra Kultur Der Dur på Kellersvej til Helsingfors, hvor valget stod 28. august mellem Danmark og Tyskland.
Jakob har været forstander gennem mere end 15 år på området Kellersvej. Sideløbende med jobbet har han været aktiv i Socialt Lederforum, først som bestyrelsesmedlem og de seneste to år som formand. Jakob har også fundet tid til at have flere tillidsposter i sin lokale Humlebæk-Nivå Rotary Klub samt på Distriktsniveau som blandt andet Distrikts Counsellor gennem flere år. De kompetencer Jakob har fået gennem sit arbejde og ungdomsarbejdet skal de næste fire år anvendes til at gøre alle lande, der bidrager med ungdomsudveksling, endnu bedre til at håndtere opgaven.
Rotarys Danmarks ungdomsudveksling sender årligt næsten 200 unge mennesker ud til et års ophold og modtager lige så mange unge. Alt arbejdet er frivilligt.
Københavns Rotary klub begyndte Ungdomsudvekslingen tilbage i 1929, EEMA har indtil den 28. august 2016 aldrig haft en dansk præsident.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top