Forfordeling?
-

I uge 36, kunne man læse om, hvor glade eleverne i 3. klasse på Grønnemose skole blev, da de modtog en kuffert fra Slots- og kulturstyrelsen.
De lyder som en skøn gave at få. Der var bio billetter, en tur på Bagsværd sø mm.
Jeg synes, det er skønt, at der er denne form for donationer i kommunen, det gør det lidt hyggeligere at gå i skole når man får ting fra forskellige steder. Jeg undrer mig dog over at det er de samme skoler, der gang på gang modtager disse små “løft”.
Jeg er helt med på, at der er nogle områder i kommunen, der har børn, der er mere udsat end andre, og derfor vælger man at forfordele dem enkelte gange.
Der er dog en hel del andre skoler i kommunen, der arbejder hårdt for at få enderne til at mødes, hvor en tur i biffen, eller på Bagsværd sø ikke kan prioriteres over materialer og inventar.
Skoler hvor legepladsen ikke får hjælp “udefra” til
at være fed og indbyde til
bevægelse.
Skoler hvor man ikke tilbyder gratis morgenmad til alle elever, for det er der ikke råd til. Skoler hvor kommunen ikke spytter i kassen, når de skal på “lejrskole”, og hvor forældrene ikke må betale ekstra penge for at eleverne får en fed tur.
Jeg ville ønske at alle elever i Gladsaxe fik de samme tilbud, og den samme omtanke som i dag er tiltænkt de skoler der er mest ud
Hvornår vil man vælge at tilgodese ALLE kommune skoler?

Bjørgo

Svar:

Alle kan søge om kulturkufferten
Kulturkufferten er et projekt under Slots- og Kulturstyrelsen, som alle skoler kan søge.
Nu var det så en af Grønnemose Skoles dygtige lærere, der sammen med vores lokale bibliotek blev opmærksom på muligheden, og derfor, efter samråd med skolens ledelse, sendte en ansøgning. Vi var så så heldige, at Slots- og Kulturstyrelsen blandt alle de skoler, der havde søgt, valgte at give kufferterne til blandt andet Grønnemose Skoles 3. klasser. Det er vi både stolte over og glade for. Derfor syntes vi også, det var dejligt, at vores borgmester Karin Søjberg Holst ville give sig tid til at overrække kufferterne personligt til 88 glade elever 7. september på Høje Gladsaxe Bibliotek. Vi er, som Gladsaxes øvrige skoler, rigtig godt i gang med at skabe spændende og udfordrende læringsmiljøer for børnene, men nyder på ingen måde særlige privilegier på Grønnemose Skole. Grønnemose Skole er en moderne, nyligt ombygget, Idræts- og Bevægelsesprofilskole, hvor vores dygtige lærere og pædagoger er i fuld gang med at udrulle synlig læring. Derudover har vi en lang række spændende udviklingsprojekter i gang, samt et stærkt og frugtbart samarbejde med forældrene i skolebestyrelsen.

Carsten Bott
Skoleleder på
Grønnemose Skole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top