To VM-medaljer til Bagsværd
Roerne Jens Vilhelmsen og Frida Sanggaard vandt begge sølv ved VM i Holland

Bagsværd Roklub har endnu en gang hentet hæder i det store udland. Denne gang ved verdensmesterskaberne i Rotterdam, hvor det blev til to sølvmedaljer.
Jens Vilhelmsen blev sammen med makkeren Emil Espensen fra Danske Studenters Roklub nr. 2 i letvægtstoeren uden styrmand. Begge disse roere var med i bruttotruppen til Guldfireren – der vandt OL-sølv i Rio – men de blev siet fra i sidste øjeblik. Deres styrke var således velkendt, og de skuffede ikke.
I juniorklassen opnåede Bagsværds stortalent Frida Sanggaard sølv sammen med makkeren Ida Petersen (Holstebro), også i toer uden styrmand. Frida Sanggaard har udviklet sig med stormskridt. Hun begyndte at ro for blot halvandet år siden.
Efter næste uges World Masters på Bagsværd Sø holder Bagsværd Roklub reception tirsdag den 13 september kl. 19. Her hyldes alle vores medaljetagere fra de ældste til de yngste, blandt andre også Jacob Søgaard Larsen, der var med i Guldfireren.
To VM-medaljer til Bagsværd 1

To VM-medaljer til Bagsværd 2
Jens Vilhelmsen (tv), Emil Espensen, Frida Sanggaard (tv) og Ida Petersen glædede sig over
deres sølvmedaljer. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top