- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

VB1968 tæt på i pokalkamp

Fremad Amager blev presset

Fremad Amager spiller i 1. division. VB1968 i serie 1. Så det lignede umiddelbart en overkommelig opgave for amagerkanerne i pokalkampen i Værebro. Og Fremad Amager vandt 2-0.
Men VB1968 spillede en forrygende kamp og blev kun slået på grund af et straffespark i slutningen af 1. halvleg og et kontraangreb midt i 2. halvleg.
Efter pausen havde VB1968 forsøg på overliggeren, den ene stolpe og to friløbere, der kunne have ført til scoringer. Så de mange tilskuere fik en yderst underholdende aften.
Lørdag blev det så 1-1 i turneringen, da Frem fra Hellebæk kom på besøg. VB1968 spillede klart bedst, men gæsterne var farligere og kom foran, før Brian Nielsen fik udlignet til slutresultatet 1-1 på et straffespark begået mod ham selv.
Gladsaxe-Hero var oversidder i denne runde.

Sejr til Bagsværd
I serie 2 mødte Bagsværd midterholdet BFA i en underholdende, men knap så velspillet kamp. BFA kom foran efter 3 minutters spil, hvorefter Casper Edelskov scorede to gange til stillingen 2-1 indenfor 5 minutter på assist fra henholdsvis Jeppe Mathiasen og Benjamin Bentsen. Herefter var det BFA, der fik lavet to mål. Målene faldt for Bagsværd på meget uheldige tidspunkter kort inden pausen og kort efter pausen. Bagsværd kom på 3-3 i det 76 minut ved Simon Meyer på en assist fra Patrick Markussen. Det forløsende 4-3 mål til Bagsværd blev scoret i det 90 minut ved Jeppe Mathisen på assist fra Benjamin Bentsen.
Med sejren kom bagsværd væk fra bundplaceringen og ens ejr over Avedøre på lørdag kan placere holdet midt i rækken.