Bagsværdsucces i Spanien
costabrava.jpg
Bagsværd U16 vinderholdet består af: Kristoffer Beyer Stallknecht, Otto Castrone, Jakob Hermann, Bertram Nyvold Larsen, August Rafael-Weis, Christian Røddik, Peter Bech Williamson, Aske Christensen, Carl Emil Fischer Bruun, Nicolai Ostenfeld Grønnegaard, Mathias Schwenn Madsen, Max Blom, Nikolaj Kreutzmann, Emil Olsen, Asbjørn Baastrup, cheftræner Niels Røddik. Foto: Privat
-

Bagsværd Boldklubs U16 drenge vandt Costa Brava Cup i Barcelona

I efterårsferien tog et hav af danske fodboldklubber til Spanien og stillede op i Costa Brava Cup ved Barcelona.
I år kunne U16-drengene fra Bagsværd Boldklub tage hjem som vindere af deres række.
Humøret var højt da 29 drenge og 7 voksne forrige søndag fløj fra København til Barcelona. I alt 23 hold deltog i U16 A-rækken og de var opdelt i 4 grupper. Nr. 1 og 2 kvalificerede sig til kvartfinalerne.
De første to af fem gruppekampe blev spillet mandag. Bagsværd lagde ud med en 5-1 sejr over Gilleleje og herefter 1-1 mod et stærkt spillende Bjerringbro-hold. Herefter bød dagen på Camp Nou rundtur. Tirsdag blev det til en 1-0 sejr over Vejgaard Boldklub. Onsdag gjorde Bagsværd rent bord med 3-0 over Kolding og 1-0 over Slangerup. Det betød en samlet 1. plads i gruppen efter 4 sejre, 1 uafgjort og en målscore på 11-2.
Kvartfinale-modstanderen var KFUM. Et hold som ikke havde tabt i næsten et år. Efter en benhård fight vandt Bagsværd 1-0. Herefter var der semifinale mod AIA Tranbjerg. Endnu en hård og lige kamp som endte 1-1. Det betød straffesparksafgørelse, som Bagsværd vandt 4-3. I finalen skulle Bagsværd møde Bjerringbro igen og triumfen blev fuldendt med en meget fortjent 1-0 sejr. Herefter kunne en flok glade spillere med cheftræner Niels Røddik i spidsen løfte pokalen og lade sig hylde efter en fantastisk turnering.

1 kommentar om “Bagsværdsucces i Spanien”

  1. berg siger:

    fuld på koran

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top